Normale og sunde negle er kendetegnet ved, at de har en fin lyserød farve med en hvid halvmåne nederst ved roden og en hvid kant øverst, hvor neglen ikke hæfter til huden. Derfor ses det ganske tydeligt, hvis du får gule negle eller misfarvede negle.
Selvom gule negle ser farlige ud, så kommer langt de fleste misfarvninger fra ganske ufarlige kilder. Læs med her i artiklen, hvor du får god og fyldestgørende information om, hvad gule negle er for noget, hvorfor de kommer og hvordan du kan slippe af med dem igen.
Hvad er gule negle?
Gullige negle kan komme af alverdens ting – det er sjældent noget farligt, men det gør jo ikke de gule negle mere klædelige.
Neglen består af forhornede hudceller, der er hæftet sammen ved hjælp at proteinet keratin. De er hårde med stadig fleksible og porøse.
Derfor har de let ved at tage imod farve – på samme måde som dit hår og din hud har – derfor anbefales det for eksempel også altid at tage handsker på, når du putter hårfarve i håret.
Har du nogensinde haft med grønne valnødder, friskslået græs, modne blåbær eller skrællet masser af gulerødder at gøre, så ved du, at der ikke skal meget til at misfarve neglene i alle regnbuens farver, lige fra orange negle til brune negle – uden at der overhovedet er fare på færde.
Sidder den gule farve i neglens yderste lag, er der oftest tale om en udefrakommende påvirkning, som gør neglene gule. Her kan du slibe neglen med en neglefil eller en buffer og dermed fjerne farven. Sidder misfarvningen i alle neglens lag eller i inderste lag, kan der være tale om et indefrakommende problem, som sygdom eller dårlig livsstil.
Hvorfor får man gule negle?
Der er flere grunde til, at du får gule negle. Her ser du de mest almindelige årsager til misfarvede finger- og tånegle
Rygning
Gule negle som følge af rygning er et velkendt fænomen. Der findes to typer misfarvninger, som skyldes det faktum, at du ryger:
- Gule negle på pegefinger og langemand på hver hånd kaldes nikotin fingre. Her holder man cigaretten eller cigaren med mellem de to nævnte fingre, så der aflejres nikotin på negle og nogen gange også på huden.
- Desuden nedsætter rygning iltcirkulationen i blodbanerne. Når ilten cirkuleres langsommere end den burde, kan det resultere i gule negle.
De gule negle forsvinder, når du stopper med at ryge.
Negleinfektion
En infektion i neglen kaldes også for neglesvamp. Neglesvamp ses både på fingernegle og tånegle. Negle med svamp kan både blive misfarvede og fortykkede, med tendens til at flosse og flage.
Der findes en del svampedræbende midler, der kan smøres på neglen som en neglelak og som hurtigt får bugt med neglesvampen.
Neglelak
Bruger du for det meste neglelak på neglene, kan du risikere at dine negle bliver gule. Jo mørkere eller dybere farverne på din neglelak er, des større er risikoen for gule negle efter neglelak.
Nogle gange er den gule misfarvning ganske svag, andre gange er den mere kraftig. Du kan nemt fikse misfarvningen ved at huske en god underlak eller basecoat, før du lakerer dine negle med neglelak. Så behøver du ikke slet ikke gå på kompromis med hverken farver eller nuancer.
Sygdom
Gule negle kan også skyldes en underliggende sygdom eller en mangeltilstand i kroppen. Er dine negle blevet gule, uden at du kan finde nogen som helst grund til misfarvningen, bør du tage en snak med din læge.
Andre slags misfarvede negle
Hvor gule negle eller en gullig misfarvning som oftest ikke skyldes hverken sygdom eller andet alvorligt, er der dog visse typer misfarvede negle, som kan skyldes en underliggende sygdom eller mangel.
Dem kan du kort læse om her. Her er der faktisk tale om misfarvede negle, der enten kan bunde i en helt uskyldig årsag eller i en ret alvorlig lidelse, som gør at du skal konsultere din læge, hvis du er det mindste i tvivl.
Hvide negle
Er dine negle hvide, kan det skyldes at du har problemer med leveren. Er de derimod mere blege i det, skyldes det ofte vitaminmangel eller endda blodmangel.
Har du hvide pletter på dine negle, kan du tage det mere roligt. I mange år troede man, at de hvide pletter på neglene skyldtes kalkmangel. I dag ved man, at de kommer af stød mod neglens rod.
Sorte negle
Har du sorte eller mørke misfarvninger på på en eller flere negle, kan det skyldes et melanom under neglen. Også et traume eller en blødning i huden under neglene kan give dig sorte negle, der både kan have islæt at røde, blå, grønne eller gullige toner – akkurat som du kender det fra et blåt mærke på huden.
Har du en eller flere sorte negle på tæerne, skyldes det ofte et uønsket pres fra forkert fodtøj.
Grønne negle
Grønne negle kan være et symptom en bakteriel infektion eller på sygdomme i mave-tarm kanalen (mørkegrøn misfarvning).
Har du meget udtørrede og porøse negle, kan selv badning eller svømning i klorvand give dine negle et lysegrønt skær.
Behandling af misfarvede negle
Alt efter hvilken form for misfarvning neglen har, bør du naturligvis behandle misfarvningen på den bedste og mest effektive måde.
Læs mere: God nelgepleje
Beskyt dine negle
Du kan beskytte neglene mod gul misfarvning, der stammer fra neglelak, ved at huske at bruge en underlak eller basecoat, inden du lakerer neglene.
Du kan også bruge handsker, når du arbejder med råvarer, der er stærkt farvende eller når du vasker op eller på anden måde har dine negle i vand. Vandet virker nemlig udtørrende på neglene og gør dem dermed porøse og sarte.
Brug en effektiv negleolie, der tilfører masser af fugt til neglene.
Misfarvninger fra neglelak
Tag de naturlige metoder i brug hvis du vil de gule misfarvninger til livs. Giv neglene en omgang med tandbørste og tandpasta, der både bleger og sliber neglen. Alternativt kan du lave en blanding af vand, natron og brintoverilte, som du dypper neglen i. Efter et minuts tid er de gule misfarvninger pist væk.
Ændre vaner
Nogle gange kræver misfarvning af neglene, at du ændrer dine “dårlige” vaner, hvis du vil misfarvningen til livs.
Det gælder for eksempel rygning, dårligt eller forkert fodtøj eller en generel usund livsstil.
Vær godt dækket ind på vitaminer og mineraler
Mangel på vitaminer og mineraler kan gøre dine negle gule. Sørg for at være godt dækket ind på de vigtige neglevitaminer.
Kom neglesvampen til livs
Gule tå negle eller en enkelt gul negl er ofte tegn på svamp. Neglesvamp sidder ikke i neglens yderste lag, men i hele neglens tykkelse. Desuden kan neglesvamp smitte fra en negl til den næste.
Sørg derfor for at komme i gang med behandlingen så hurtigt som muligt.
Sådan forebygger du gule og misfarvede negle
Her får du 7 tips til, hvordan du kan bedst kan forebygge de gule og misfarvede negle. Og forebyggelse er som bekendt, den bedste helbredelse, så du hurtigt kan få dine flotte lyserøde negle tilbage.
- Brug handsker
- Brug negleolie for næring og fugt
- Giv dine tæer og tånegle luft
- Plej dine negle
- Lev sundt og med varieret kost
- Brug underlak når du lakerer negle
- Spis gode vitaminer til negle