Hår

Bedste hårkur (TEST): 11 hårkure til tørt & skadet hår

Hvis du har tørt eller skadet hår, kan en hårkur gøre underværker. De bruges til at trænge dybere ind i håret end en balsam, og giver derfor håret ekstra næring.

Photo of author

skrevet af Mathilde Holm

bedste hårkur test

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Den bedste hårkur plejer og reparerer håret og giver dine hårstrå fugt, næring og glans.

De fleste hårkure er primært lavet til tørt og skadet hår, men mange har ekstra funktioner, afhængigt af din hårtype og de udfordringer du har med dit hår.

Så hvordan vælger man den bedste hårkur?

Bedste hårkur

Her er vores valg af de bedste hårkure:

  • Hairlust Split Fix Hair Mask
  • Intensive Repair & Growth Hårmaske Sæt
  • Davines ”The Let it go Circle Hair Mask”
  • Grow & Glow Hair Mask
  • NaturligOlie Økologisk Hårserum
  • Hairlust Protein Repair Hair Mask
  • Australian Bodycare Scalp Serum hovedbundskur
  • Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin Leave-in Hårkur
  • Redken All Soft Argan-6 Oil
  • Kérastase Nutritive Masque
  • Ida Warg Silver Hair Mask

Læs med og find den bedste hårkur til din hårtype herunder.

hairlust hair mask hårkur

Hairlust Split Fix Hair Mask

Hairlust Split Fix Hair Mask er en perfekt hårmaske til tørt hår, der har spaltede spidser og knækkede hårstrå.

Bedste egenskaber

  • Perfekt til spaltede spidser og knækkede hår
  • Certificeret vegansk og økologisk
  • Booster hårvæksten
  • Fri for silikone og anden kemi

Denne hårmaske indeholder naturlige og økologiske ingredienser, der både reparerer og blødgør. Desuden er den tilsat koffein, der booster langsomt voksende hår. Den modvirker kruset hår, spaltede spidser og porøst og tørt hår.

Samlet set er det en effektiv fugtgivende hårmaske, der efterlader dig med et blødt og glansfuldt hår.

Anvendes ugentligt. Påfør Split Fix Hair Mask i håndklædetørt hår efter vask med shampoo. Red håret forsigtigt igennem med en bredtandet kam. Lad masken virke i 5 til 10 minutter. Skyl ud med lunkent vand og afslut med balsam/conditioner.

Intensive Repair and Growth Hårmaske Sæt hårkur

Intensive Repair & Growth Hårmaske Sæt

Med Intensive Repair & Growth hårmaske sættet får du en dybdegående hårmaske perfekt til ødelagt hår.

Bedste egenskaber

  • Dermatologisk testet hårmaske til skadet hår
  • Silikonefri
  • Indeholder detangler børste
  • Plejer og forebygger skader på håret

Repair & Growth Hårmaske er beriget med INCA INCHI olie, der er udvundet af frøene fra planten Sacha Inchi. Her får du en helt unik blanding af sunde Omega 3 og 6 fedtsyrer, protein og E-vitamin, der hjælper med at genopbygge skadet hår.

Hårkuren indeholder også mango butter der har en positiv effekt på hovedbundens naturlige fugtbalance og forebygger desuden hårtab.

Masken indeholder den helt unikke CrodabondTM CSA formula, der formår at finde og forsegle de farvede og ødelagte hårstrå for den bedste dybdevirkende og langvarige effekt. Det betyder dog ikke, at du kan undvære den afsluttende behandling med balsam, som kommer alle dine hårstrå til gode.

davines The Let It Go Circle Hair Mask hårkur

Davines ”The Let it go Circle Hair Mask”

En afstressende hårmaske, til dig der gerne vil give dit hår et boost.

Bedste egenskaber

  • Beroligende og afstressende hårkur
  • Velegnet til alle hårtyper
  • Fri for silikone
  • Plejer spaltede spidser

Denne Davines hårkur med afstressende egenskaber tilfører masser af fugt til håret og hovedbunden. Når du påfører masken, vil den skønneste og mest afslappende duft brede sig, så både du og dit hår kan stresse af på en skøn måde. Du slipper også for både silikone, paraben og sulfat.

De aktive ingredienser i Let It Go Circle Hair Mask er blandt andet naturlige, nærende og fugtgivende olier fra appelsin og brahmi olie, der har virkelig mange gode egenskaber på sit CV – også når det handler om pleje til håret. Olien forebygger blandt andet hårtab og styrker både håret og hovedbunden.

Yuaia Grow and Glow Hårmask

Grow & Glow Hair Mask

En hårkur lavet specifikt til at få dit hår til at gro og få et glansfyldt look.

Bedste egenskaber

  • Stimulerer hårvækst
  • Øger diameteren af hvert enkelt hårstrå
  • Indeholder både biotin og keratin
  • Forsegler fugten i dit hår
  • Dokumenteret virkning

Den perfekte hårkur til tyndt hår eller decideret hårtab. Også super velegnet til fint hår, der mangler volumen. Med sit indhold af Capilia Longa, kan den nemlig stimulere og øge dit hårvækst, hvis du fælder unormalt mange hår eller er begyndt at tabe håret.

Har du skandinavisk og fint hår, har du med denne hårkur, der også indeholder frøekstrakt fra Amaranthus Caudatus, mulighed for at få mere volumen på dine hårstrå. Desuden har hårkuren en plejende virkning, der får dit hår til at fremstå blankt og velplejet.

ØKOLOGISK HÅRSERUM 100 ML

NaturligOlie Økologisk Hårserum

Dette naturlige hårserum, som bruges ligesom en hårkur, er til dig, der vil gå den naturlige vej.

Bedste egenskaber

  • 100% naturlig hårkur
  • Forebygger hårtab og stimulerer hårvæksten
  • Økologisk og vegansk serum til håret
  • Leave-in produkt, der kan anvendes dagligt
  • Klinisk testet

Et vidunderligt økologisk hårserum til både kvinder og mænd, som du med fordel kan anvende hver dag. Det har dokumenteret virkning på sund hårvækst og minimerer hårtab og kraftig fældning. Indeholder bare 6 naturlige ingredienser og er fri for både silikone, parfume og og alkohol.

Unikt 4 i 1 hårserum, der både reducerer dit hårtab, booster din hårvækst, styrker håret og normaliserer din hovedbund. En serum der kan anvendes i både fugtigt og tørt hår og som allerede efter en uges tid viser sin virkning. For fuld effekt skal du vente op til 12 uger.

Hairlust Protein Repair™ Hair Mask

Hairlust Protein Repair Hair Mask

Styrker ødelagt hår ved at tilføje protein. Til dig, der altid har spaltede spidser eller knækket hår.

Bedste egenskaber

  • Dokumenteret reparerende effekt på hyppigheden af spaltede spidser
  • Indeholder aktive proteiner
  • Fri for silikone, parabener og sulfater

En protein hårkur, der reparerer beskadiget hår og samtidig fugter håret. Den er testet på de trælse spaltede spidser, som langt de fleste af os kun kender alt for godt. Den indeholder desuden antioxidanter, der beskytter håret mod udefrakommende skadelige påvirkninger.

Masken er med en perfekt balance mellem fugt og protein, der både plejer og reparerer. Den er både certificeret økologisk og vegansk og fremstillet Danmark. En rigtig god hårkur til dig, der generes alt for ofte af spaltede spidser og knækket hår.

Australian bodycare Hovedbundskur mod skæl og tør hovedbund

Australian Bodycare Scalp Serum

En hår- og hovedbundskur til dig, der har problemer med skæl, irriteret hovedbund, eller kløe.

Bedste egenskaber

  • Stimulerer hårsække og hårrødder
  • Kan sidde i hovedbunden natten over
  • Giver umiddelbar lindring

Et perfekt serum til dig, der har udfordringer med at bevare din hovedbund sund. Scalp Serum hovedbundskur er et leave-in produkt, der ikke skal skylles ud igen. Anvend den i det omfang, du har brug for. Den er godkendt til daglig brug.

Har du udfordringer med en hovedbund, der er irriteret, skællet, tør, kløende eller sågar fedtet, kan denne hovedbundskur være din løsning mod en sund hovedbund og et flot og glansfuldt hår. Den kan også give hjælp og lindring, hvis du har psoriasis i hovedbunden.

product_v1_x2 (1) (1)

Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin Leave-in Hårkur

En leave-in kur til dig, der gerne vil give dit hår en treat, der efterlader det blødt og lækkert.

Bedste egenskaber

  • Svanemærket hårkur til tørt hår
  • Leave-in hårkur
  • Produceret i Danmark

En skøn hårkur til tørt hår i Matas egen naturserie. Indeholder økologisk aloe vera, Vitamin B5 og E-vitamin, der både plejer, beskytter og blødgør håret. Desuden indeholder den betaine, der styrker håret og giver det både elasticitet og flot glans.

Denne leave-in hårkur til tørt hår er blød og cremet og yder dermed god og langvarig pleje til tørt hår. Brug hårkuren 1 til 2 gange om ugen efter hårvaskvask og i håndklædetørt hår. Kram den ind i dit hår og håret vil straks føles blød og medgørligt – og meget nemmere at rede ud.

Redken All Soft Argan-6 Oil

Redken All Soft Argan-6 Oil

En nærende hårkur med naturolier, der styrker skadet hår, og fugter tørt hår.

Bedste egenskaber

  • Mange anvendelsesmåder
  • Plejende hårkur til tørt hår
  • Anti-frizz kontrol

Redken All Soft Argan-6 Oil indeholder den effektive argan olie, der har vist flot effekt på både krøllet hår og kruset hår. En effektiv og god hårkur, der egner sig til tørt og skrøbeligt hår og til alle hårtyper.

Olien kan anvendes i mange forskellige forbindelser. Blandt andet kan du bruge den som en kur, der får lov at virke natten over eller som en lynkur inden hårvask- det gælder især hvis dit hår er sammenfiltret og kruset. Så undgår du nemlig at slide yderligere på håret, når du vasker det.

Kérastase Nutritive Masquintense Hair Mask

Kérastase Nutritive Masque

En hårkur til fint hår, der giver næring og styrker gennem et højt koncentrat af næringsstoffer.

Bedste egenskaber

  • Effektiv til tørt, sensibelt og fint hår
  • Nærer og beskytter håret
  • Tynger ikke håret

En lækker hårkur, der blandt andet egner sig perfekt til tørt og fint hår, fordi den ikke tynger håret ned, så dit fine hår slet ikke fylder noget. Hårkuren plejer dit hår i dybden og kan samtidig blødgøre håret, så det bliver silkeblødt og smidigt.

Kérastase Nutritive Masque tager netop højde for, at fint hår kræver pleje, der ikke efterlader det tungt og tynget. Det kan nemlig få det fine hår til at ligne fedtet hår.

Hårkuren indeholder blandt andet iris, der giver god næring til fint hår – uden at tynge det. Samtidig har iris en beskyttende effekt mod udtørring. Den perfekte hårkur til fint hår.

Ida Warg Silver Hair Mask

Ida Warg Silver Hair Mask

Den bedste hårkur til gråt hår, der båder giver næring, styrke, og fugt.

Bedste egenskaber

  • Hårkur til behandlet og gråt hår
  • Blødgørende og plejende hårkur
  • Violette pigmenter der neutraliserer et gult skær

Silver Hair Mask fra Ida Warg er til dig, der lysner dit hår eller som har naturligt gråt hår. Uanset og du affarver, lysner eller dit hår er naturligt blondt eller gråt, kan dit hår nemt risikere at få gullige toner fra cigaretrøg eller forurening. Desuden er behandlet eller grå hår som oftest meget tørt.

Denne hårkur er beriget med sheasmør, der giver giver god lindring til tørt og beskadiget hår. Håret bliver nemlig både plejet, blødgjort og genfugtet og meget nemmere at rede ud – uden af skade det yderligere.

Før du køber en hårkur

Er du usikker på, om dit hår kan have særlig gavn af en hårkur, kræver det en smule viden om, hvad en hårkur kan og hvilken type hårkur, der er egnet til din hårtype og de udfordringer med håret, som du har.

Som udgangspunkt har alle hårtyper og alle hårproblematikker brug en en egnet og målrettet hårkur med passende mellemrum. Selv dig med sundt hår, har gavn af en fugtgivende hårkur, der vedligeholder dit sunde hår.

Men hvordan finder man lige den allerbedste hårkur til tørt hår eller den, der egner sig bedst til fint hår, krøllet hår, fedtet hår eller skadet hår.

Du bør købe en hårkur til den hårtype du har – for eksempel har tørt og tykt hår brug for en anden type hårkur end tørt og fint hår har. Dit valg af hårpleje til tørt hår er altså afhængig af din hårtype.

Du kan naturligvis altid vælge en hårkur, der egner sig til alle hårtyper. Specielt hvis dit hår ikke er særligt problematisk.

Hvad gør en hårkur?

En hårkur er et specialprodukt til håret. Hårkuren yder intensiv og målrettet pleje og genopretning af de problemer, som findes i dit hår.

Slidt hår får tilført de korrekte plejende og regenererende ingredienser, der kan gøre det sundt, blødt og shiny.

På samme måde virker en hårkur til ødelagt hårkur til tørt hår, en hårkur til farvet hår eller en hårkur til sundt hår på hver deres helt specielle og målrettede måde.

Har du for eksempel tykt hår, skal du ikke anvende en hårkur til det fine skandinaviske hår – eller omvendt. Begge hårtyper vil i så fald ikke få den rette pleje eller det optimale udbytte af hårkuren.

Læs også: Bedste hårolie

Hvordan er en hårkur anderledes end balsam?

En balsam er beregnet til at afslutte hårvasken med shampoo. Hvor shampooen åbner hårets skællag for at rense det, lukker den afsluttende rutine med balsam håret igen.

De blødgørende og plejende ingredienser, som balsammen indeholder, indkapsles i håret og herefter ligger balsammen en beskyttende hinde om de lukkede hårstrå indtil næste hårvask.

En hårkur er ekstra intens hårpleje, beregnet til at tilføre håret både reparerende og plejende ingredienser i intensive mængder. For at håret kan modtage og drage nytte at den pleje det får tilført, er hårets skællag nødt til at være åbent.

Derfor skal du ikke anvende din hårkur, efter du har puttet balsam i håret. Så risikerer du nemlig, at de gavnlige og regenererende effekter og resultater af din hårkur nedsættes eller helt forsvinder.

Til gengæld kræver hårkuren en afsluttende behandling med balsam, for at holde på den intensive pleje, dit hår får tilført.

Rækkefølgen i din hårpleje er altså: Shampoo først – derefter din hårkur i håndklædetørt hår – afslut med balsam. Du skal ikke bruge hårkur dagligt. Og faktisk skal du heller ikke vaske håret dagligt.

Daglig hårvask slider nemlig på håret og kan risikere at give dig problemer med din hovedbund. Vask håret to til tre gange ugentligt og afslut altid med balsam. Hårkuren anvendes oftest en gang og måneden for den bedste effekt.

Hvilke ingredienser er gode i en hårkur?

En hårkur til alle hårtyper vil altid indeholde fugt, næring og glans til håret.

En fugtgivende hårkur fugter håret og en hårkur til tyndt hår indeholder ingredienser, der booster hårvæksten – samtidig med at den også tilfører håret fugt.

I dag findes der et utal af aktive og gavnlige ingredienser til håret. Mange af dem er fra helt naturlige kilder, hvilket minimerer mængden af kemi, du putter i håret.

Du finder derfor ofte de naturlige planteolier, egnede vitaminer og mineraler samt essentielle fedtsyrer og antioxidanter i en god hårkur.

De tilfører nemlig håret den bedste base, for at blive sundt og i den bedste form. Jo sundere dit hår er, des bedre forudsætninger har det for at vokse sig flot og glansfuldt.

Når det handler om en perfekt hårkur til dit hår, kræver det, at du kender din hårtype. Læs med i næste afsnit, hvor vi netop snakker om forskellige hårkure til forskellige hårtyper

Hårkur & Hårtyper

Det kan være rart at have en oversigt over de forskellige typer af hårkure og hvilke hårtyper de egner sig til.

Mest fordi det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige betegnelser, der findes i hårkurenes verden.

Mange hårkure er fremstillet til specielle hårtyper som krøllet hår, tyndt hår eller fedtet hår. Brug derfor den bedste hårkur, der er egnet til din hårtype og som har en gavnlig effekt på de problemer, du har med lige netop dit hår.

Her følger en oversigt over de mest almindelig betegnelser for de forskellige hårtyper og hvad de hver især bør indeholde, for et optimalt resultat.

Hårkur til tørt hår

En hårkur til tørt hår er den type hårkur, der oftest anvendes. Den kan anvendes af alle hårtyper, Især hvis du har permanent tørt hår.

Tørt hår er ofte porøst og derfor vil en hårmaske til tørt hår være målrettet en optimal tilførsel af fugt og pleje til det tørre og porøse hår.

Du kan selv gøre en del, for at modvirke tørt hår. Pas på med for høj varme – vask håret i lunkent vand og skru ned for varmen på dine styling apparater og anvend en god varmebeskyttende spray. Vær ekstra opmærksom på at beskytte håret, når du opholder dig i solen.

Den bedste hårkur til tørt hår bør blandt andet indeholde

  • Proteiner i form af hydrolyseret protein eller mikroproteiner
  • Naturlige fugtgivende olier som eksempelvis arganolie eller kokosolie
  • Aloe vera med indhold af blandt andet antioxidanter, vitaminer, mineraler og enzymer
  • Essentielle fedtsyrer som findes i blandt andet Shea butter eller Sheasmør

Hårkur til ødelagt hår

Har du ødelagt hår, slidt hår eller skadet hår, kræves der en reparerende indsats af din hårkur. Det klarer en hårkur, der er målrettet ødelagt hår.

Ofte ødelægges håret af ting, som vi faktisk selv er herre over. Stramme opsætninger med en elastik og hårnåle, en gammel og slidt hårbørste eller en lidt hårdhændet behandling, når vi vasker håret og reder det det ud.

Det kan nemlig resultere i knækkede hårstrå og unødig slid på håret. Håret består primært af keratin, som er et fibrøst og strukturelt protein. Det findes også i vores negle og i hudens yderste lag.

Den bedste hårkur til ødelagt hår eller skadet hår indeholder blandt andet

  • Fugtgivende ingredienser, der gør håret blødt og medgørligt
  • Keratin, der hjælper med at genopbygge ødelagt hår
  • Naturlige olier som brahmi olie eller argan olie

Hårkur til tyndt hår

Fælder du meget hår og mere end de normale 50-100 hårstrå om dagen, kan en hårkur til tyndt hår hjælpe. Det gør sig også gældende for decideret hårtab.

Der findes flere forskellige årsager til overdreven fældning og hårtab og langt de fleste af dem er reversible og kan derfor stoppes med den rette behandling.

Tyndt hår giver en del udfordringer, for håret er en vigtig del af vores udseende. Når håret pludselig bliver tyndt og pjevset at se på, mindskes vores selvtillid.

En målrettet hårkur kan give dig din normale hårvækst tilbage og kan sågar også øge diameteren på dine hårstrå, så håret bliver tykkere og med mere volumen.

Du bør naturligvis konsultere din læge, hvis hårtabet fortsætter – der kan i sjældne tilfælde ligge sygdom til grund for dit hårtab.

Den bedste hårkur til tyndt og fint hår indeholder blandt andet

  • Aktive ingredienser, der booster hårvæksten
  • Aktive ingredienser, der øger hårets diameter
  • Aktive ingredienser, der giver volumen til håret

Hårkur til krøllet hår

Uanset om du har naturlige krøller eller de er lavet af frisøren, kræver det den helt rette hårkur, for at holde krøllerne flotte, definerede og med det helt rette bounce.

Krøllet hår har tendens til at blive tørt og dermed risikerer du kruset hår, der får et ganske uklædeligt frizz.

Der er ingen tvivl om, at et flot krøllet hår er super attraktivt – men det kræver en del vedligeholdelse og pleje, for at fremstå fra sin bedste side.

Du kan også med fordel skåne dine krøller ved at vælge et betræk til din hovedpude, der er lavet af silke eller bambusfibre. Den glatte og naturlige overflade skåner nemlig dit krøllede hår, når du sover. Så er du fri for at give dit krøllede hår førstehjælp hver eneste morgen.

Den bedste hårkur til krøller bør indeholde

  • Naturlige olier som for eksempel argan olie eller andre fugtgivende olier
  • Anti-frizz effekt, der gør det nemmere at holde dine krøller definerede
  • Ingredienser der styrker hårets elasticitet

Hårkur til farvet hår

Farvet, blonderet eller affarvet hår har brug for målrettet pleje. Alle kemiske behandlinger af håret, er med til at gøre det tørt og glansløst.

Når et farvet hår mister glans, bliver farven anderledes træt og mat at se på. Dette forstærkes af, at håret som oftest også er tørt.

Et farvet hår kan få masser af shine og liv med en hårkur, der tager godt vare på både farve og hår.

Det samme gør sig gældende for blonderet eller affarvet hår. Her skal du blot være ekstra opmærksom på, at når du lysner håret, bliver det straks modtageligt for udefrakommende misfarvninger.

Det være sig cigaretrøg, forurening eller andet, der kan gøre dit flotte lyse hår gulligt og grimt. Også klorvand kan have en negativ indvirkning på lysnet eller affarvet hår. Det giver nemlig håret et grønligt skær.

I der hele taget kræver lyse striber eller afblegning af hår en del pleje, for at fremstå skarpt og i netop den nuance, som du ønsker.

Den bedste hårkur til farvet hår indeholder blandt andet

  • Farvebevarende ingredienser, der giver ekstra langt liv til farven i dit hår
  • Fugtgivende ingredienser, der giver fugt til tørt hår
  • Farvepigmenter, der fremhæver den lyse farve i dit hår og bekæmper misfarvning

Hårkur typer

Her finder du et udpluk at de mest forekommende typer af hårkure og hvilke typer problematikker de retter sig imod.

Husk at du stadig skal vælge den hårkur type, der passer til din egen hårtype.

Fugtgivende hårkur

En fugtgivende kur kan ofte bruges af alle hårtyper. Dens fornemste opgave er at tilføre fugt til det udtørrede hår.

Tørt hår er betydeligt mere fremherskende, end man måske lige regner med. Det skyldes blandt andet, at vi ikke er helt så gode til at behandle vores tørre lokker på den bedste måde.

Det kan skyldes at vi gerne vil have volumen i håret eller at det i hvert fald ikke må føles fedtet eller klaske sammen.

Husk på, at en fugtgivende kur, tilfører fugt og ikke fedt. Uanset hårtype, kan du opnå opnå små mirakler i dit tørre hårs tilstand, hvis du bruger en hårkur med masser af fugt.

Dit hår kan være naturligt tørt, men det er ofte udefrakommende faktorer, der gør sundt hår tørt. For meget og for høj varme, luftforurening, de frie radikaler i luften, cigaretrøg er alle med til at gøre dit hår tørt.

Vær derfor også varsom med at style dit hår ved for høj varme, når du bruger hårtørrer, krøllejern eller glattejern. Lad i stedet håret lufttørre så ofte som muligt – det bevarer nemlig fugten i dit hår.

En fugtgivende maske egner sig til dig med

  • Tørt og livløst hår
  • Spaltede spidser og skadet hår
  • Kruset hår

Proteinkur til håret

Håret består af mestendels af proteinet keratin. Når håret skades eller på anden måde ødelægges, kan det have stor gavn af en proteinkur, der kan genopbygge og pleje håret.

Ofte indeholder en hårkur med proteiner også keratin, men også proteiner fra hvede er kendt for at være gavnlig i forhold til genopbygning af skadet hår.

Desuden har proteinerne også en forbyggende virkning i dit hår. De kan nemlig gøre håret stærkere og mere modstandsdygtigt overfor fremtidige udfordringer.

En hårkur med masser af protein til håret egner sig til dig med

  • Slidt og beskadiget hår
  • Varmeskadet hår
  • Tørt og skrøbeligt hår

Kreatin hårkur

Mange kommer tit til at forveksle keratin og kreatin med med hinanden. Det er ganske forståeligt, men der er altså tale om to helt forskellige ting.

Keratinet er det protein som dit hår består af. Keratin indgår som en ingrediens i de fleste hårkure med protein. Dem har du allerede læst om ovenfor.

Kreatinet kender vi nok bedst i sammenhæng med træning og store muskler. Men kreatin har også en gavnlig effekt på dit hår. Især hvis dit hår er tørt med spaltede spidser. Desuden har kreatin en beskyttende effekt mod varme.

Ikke kun i hårpleje findes der gode plejeprodukter, der indeholder kreatin. De findes også i mange hudplejeprodukter – især til moden hud.

Kreatin kilden er stort set altid vegetabilsk, hvilket gør en hårkur med kreatin anvendelig, selv om du er veganer.

En hårkur der indeholder kreatin egner sig til dig med

  • Tørt og porøst hår
  • Spaltede spidser
  • Varmeskadet hår

Sådan bruger du din hårkur rigtigt

Der findes ikke en bombesikker opskrift på, hvordan du bruger din hårkur på den rigtige måde. Det afhænger helt af den hårkur, du bruger.

Læs derfor altid hårkurens brugsanvisning godt igennem og brug din kur på den beskrevne måde. Så er du sikret det mest optimale resultat.

Som oftest starter behandlingen med, at du vasker håret. Brug gerne hårprodukter fra samme serie i dit hår – så er du sikker på, at alle aktive ingredienser arbejder sammen og mod samme mål.

Det gælder både shampoo, balsam, hårkur og eventuelle styling produkter som varmespray og hårmousse.

Efter hårvask med shampoo putter du din hårkur i håret og lader den virke i de minutter, den skal. Håret skal naturligvis ikke være dryppende vådt, så hårekuren fortyndes eller drypper ud af håret igen. Håndklædetørt hår er helt perfekt.

Skyl hårkuren ud af håret med lunkent vand og afslut med balsam, der sørger for at lukke for skællaget og dermed forsegle de aktive ingredienser inde i håret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en god hårkur?

En god hårkur er den, der er bedst egent til din hårtype og de problemer du har med dit hår og dets kvalitet. En god hårkur målrettet din hårtype giver dig sundere hår, styrker håret og tilfører fugt til håret.

Hvordan virker hårkur bedst?

Hårkur virker bedst, hvis håret først er vasket med shampoo, der altid efterlader hårstrået åbent. Så kan de aktive ingredienser i hårkuren straks trænge i i hvert eneste hårstrå og dermed virke indefra i håret.

Vær opmærksom på, at ikke alle hårkure lukker skællaget i håret – afslut derfor behandlingen med en god balsam.

Hvad er forskellen på hårkur og hårmaske?

Der er ingen reel forskel på en hårkur og en hårmaske. Betegnelserne bruges lidt i flæng – både hos producenterne og hos os brugere.

Hvor længe skal en hårkur sidde i håret?

Hvor længe en hårkur skal sidde i håret, kommer an på, hvilken hårkur du har købt. Som oftest skal hårmasker sidde i håret i mellem 2 og 10 minutter. Undtagelsen er de hårkure, der kan efterlades i håret. De er bedst kendt som leave-in hårkure.

Også hårkure målrettet hovedbunden og hårsækkene, kan ofte sidde i længere tid eller helt efterlades i hovedbunden.

Hvad er den bedste hårkur?

Den bedste hårkur er den, der passer til din hårtype og dine udfordringer med dit hår. Husk altid, at du som udgangspunkt skal vælge en hårkur , der passer til din hårtype.

Er din hår tørt, vælger du en hårkur til tørt hår og herefter den, der passer bedst til dine hårproblemer – det kan for eksempel være kruset hår eller irriteret hovedbund.

Skal hårkur i tørt eller vådt hår?

De fleste hårkure skal fordeles i håndklædetørt eller vådt hår, mens andre kan anvendes i tørt hår. Der findes umiddelbart ikke en rød tråd, man kan rette sig efter. Hvis det er vigtigt for dig, om hårkuren kan anvendes i tørt hår, så tjek brugsanvisningen, inden du handler.

Hvor tit skal man bruge hårkur?

De fleste hårkure skal anvendes en gang om ugen – som minimum. Nogle er beregnet til oftere brug og enkelte kan anvendes hver dag. Det er bedst hvis du ikke bruger din hårkur oftere, end brugsanvisningen foreskriver.

Overdreven brug af hårkur kan nemlig have den modsatte effekt på dit hår, end den du ønsker at opnå.

Kan man bruge balsam som hårkur?

Du kan ikke bruge din balsam som en hårkur eller vice versa. Der er nemlig tale om to helt forskellige virkemåder i de to produkter.

Balsam er lavet til daglig brug og bør altid afslutte hårvaskerutinen. Den lægger dig som en fin beskyttelse om hvert enkelt hårstrå. Hårkuren er et intensivt plejeprodukt, der både plejer og reparerer i dybden.

Hvad er forskellen på en hårkur og et hårserum?

I bund og grund har hårkur og hårserum den samme gavnlige effekt på dit hår. Hvor hårkuren for det meste skal skylles ud af håret igen, kan hårserum oftest blive i håret.

Hårserum skal fordeles i hår eller hovedbund med spray eller pipette. Hårkur er tykkere og mere sammenhængende i konsistensen og fordeles i håret med fingrene.

Photo of author

Mathilde Holm

Mathilde er en af de mange dygtige skribenter på Beauty Palace teamet. Som skønheds- og pleje entusiast, og med både en grundig morgen- og aftenrutine, er hun velkendt inden for området. Hun sværger specielt til sin morgenrutine, der blandt andet indeholder serum og solbeskyttende dagcreme.